Aktiviteter & seværdigheder

LYNGHOLT CAMPING ER...

Tæt på aktiviteter & seværdigheder

Midt i Østersøen ligger klippeøen Bornholm, der med sin unikke natur og spændende seværdigheder, hvert år lokker tusindvis af gæster til øen. En ferie på Bornholm er en aktiv ferie. Ganske enkelt, fordi der er så meget at opleve inden for få kilometers afstand – og du bliver nok nødt til at komme igen til næste år…og næste år…hvis du skal nå at se det hele. Her er nemlig noget for enhver smag. 

Historie & kultur

Interesserer I jer for historie, så kan vi anbefale jer at besøge Hammershus Slotsruin, rundkirkerne og Bornholms Kunstmuseum. Her kan I opleve både guldalderkunst og moderne kunst. I kan også besøge de mange dygtige kunsthåndværkere, der ligger i alle byer på Bornholm og få jeres eget stykke kunst med hjem. 

  

Natur & strand

Nordlandets natur på Bornholm er noget ganske særligt. Her er både dybe skove, stejle klipper, smukke søer og imponerede granitbrud, der kan opleves både til fods og på cykel. Når det er tid til en dukkert, kan I tage turen til Dueodde strand, på Bornholms sydspids, der er en af Nordeuropas fineste.  

Aktiviteter & sport

Bornholm er et paradis for jer, der godt kan lide en aktiv ferie. Her er kilometervis af gode cykle-, løbe- og vandreruter på hele øen. I kan også prøve kræfter med ridning, golf, kajak, fiskeri, ziplining, trætopklatning, rapelling og meget, meget mere. Her er utallige muligheder for at få pulsen op og adrenalinen i gang.   

Aktiviteter & seværdigheder på Bornholm

Lyngholt Camping anbefaler ...

NATURLIGE EVENTYR

FOR HELE FAMILIEN